NORMALITET - TILPASNING/AFVIGELSE.... MOD TIL KRITISK HOLDNING - SKABER FORANDRENDE UDVIKLING!
Mine forældre havde en ideologi fra 1900-tallet! De var og blev bønder indeni hovedet! Og de kunne slet ikke begribe det moderne forbrugersamfund, der voksede frem i efterkrigstiden! Især med den utrolige økonomiske vækst - 1957-1973 Så vi endte udenfor! Og alt hvad de gjorde passede ikke ind! Min far prøvede ellers at gå fra at være husmand til arbejder. Det blev aldrig nogen succes heller - han blev syg og vi endte på tvangsauktion... Min mor havde fået at vide af hendes plejeforældre, at hun skulle have det lige så godt "som vore egne børn!" Det første hun overførte til mig - at jeg skulle være lige så pæn som de andre børn! I hvert fald udvendigt - for ANGSTEN lå altid som regulator! Jeg skulle være lige så høj som de andre (min mor havde en angst for at jeg skulle blive en dværg! Dværgvækst fandtes nemlig i hendes biologiske familie) - og jeg skulle være lige så pæn i tøjet som de andre (selv om vi ingen penge havde) - og så lå det også for, at jeg skulle vise underordnethed til de der betød noget i samfundet! Dem skulle jeg bukke for og vise ydmyghed! Hendes drøm var, at så kunne jeg måske få en stor gård - hvor hun kunne komme på aftægt på hendes gamle dage! Min far havde vel lidt af samme drøm - men da han var blevet snydt i hushandler, så opfattede han samfundet som "en svikmølle" - og havde nok ellers ingen særlige forhåbninger til sin søn! Selv hans redskaber måtte jeg ikke bruge - fordi han ligesom bondemanden, værkføreren, gartneren osv. - ikke mente, at jeg var istand til at bruge værktøj - maskiner ordentligt! Jeg ødelagde det! "Duer ikke!" Tjaeh? Hvad skal der så blive af én? .......... Min mor mente dog, at uddannelse kunne være en begyndelse til "noget" - og uddannelse var for hende en realeksamen! Længere var hendes overvejelser ikke - årh jo så lå der jo en landbrugsskole i Lundbæk? Min far håbede måske på, at jeg kunne blive én der snørede alle de der "bondefangere", som havde snydt ham i ejendomshandler... måske? Jeg nåede aldrig rigtig at blive klog på ham... men han vidste, at jeg havde en vis lokal status - pga. mine fodboldevner...! Men en studentereksamen havde min far næppe accepteret - "det lå langt udenfor hans verden" - og da også min mors - men bare hun troede, at det var det jeg ville, så var hun helt accepterende... ....... Studenterkursuset var noget underligt noget - underlige elever (der arbejdede her og der - og sad og sov!) - underlige lærere (præster, ingeniører, pensionister)....underlige diverse aftendufte ..
Nu voksede jeg jo så op i en anden helt tid end mine forældre - hvor man nu skulle "VÆRE SIG SELV" ... Middelklassenarcissismen voksede frem - og blev så senere til, at man skulle "VÆRE SIG SELV - NOK!" - den egoistiske følgesvend - som efterhånden blev kaldt UNGDOMSOPRØR ("stol ikke på én over 30" - de er borgerligt fordærvede!) Og "studenteroprør" - mod "professorvældet") - "DEN SEKSUELLE REVOLUTION" - kvinder var ved at blive såkaldt "frigjorte" - med yderligere fire f''er - "Find him, Fetch him, Fuck him, Forget him" - så var du en "frigjort kvinde"! ... (og så ikke et ord om Thestrups pornofrigivelse, p-piller og lov om svangerskabsafbrydelse (1973))... Mænds seksuelle frigørelse var mere profan - "et hul er vel et hul!" - og generelt "den der boller med den samme to gange i træk ER borgerlig!" Dengang var der ikke noget værre for de borgerlige end "at VÆRE - borgerlig"....
Tjaeh??? Jeg begyndte at ville læse! Det var noget helt nyt. Tidligere havde jeg kun læst om sport og om "cowboydere".... Egentlig var jeg en meget moralsk person! Men at læse digte var noget nyt - af Erich Fried - som ofte kunne læses i "Politisk Revy" ... Men Erich Fried kunne jeg så ikke finde hos boghandleren og tog så fejl af et par navne - så jeg endte i stedet med Erich Fromms "Kunsten at elske!" fra 1960! En bog der formede min grundholdning! Bogen stod nemlig ubemærket ved siden af Mogens Tofts langt mere populære og solgte - "222 stillinger" - hvor kærligheden blev gjort til "SEX" ....! OG sådan har man vel opfattet det "at elske" lige siden - Egentlig vel ret afstumpet? . ... .. MEN det var den ungdomsverden som jeg voksede op i - og slet ikke kunne TILPASSE MIG til! Især min mors idé om,, at jeg skulle BLIVE ligesom de andre virkede ikke længere rigtigt!? MEN på studenterkurset begyndte s på en omvæltning! Den måtte komme - jeg blev helt ANDERLEDES! OG Måske var det alligevel min mor, der i hendes simpelhed fik ret! "Der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget!".... Jeg var på vej ind i et personligt vendepunkt! Jeg var ved at opdage NEGATIVITEN! Som er grundlaget i KRITIKKEN! Uden KRITIK ingen FORANDRING! Uden FORANDRING ingen UDVIKLING! MEN det krævede MOD! Som jeg knap nok havde!
For der er nok "æv-bæv'er" - der rakker ned, kommer med ubegrundede beskyldninger om dit og dat... Og som en "overskåren bog" opgejlet hed - "Vær positiv - og lev lykkeligt!" Efter min mening kan man kun være totalt indbildsk lykkelig hele tiden. - hvis man er på stoffer! Men så når man ikke HAR flere stoffer, så er fanden løs.... Desværre er "nogen" slet ikke er i stand til at opfatte NEGATIVITETEN - som en LIVETS NØDVENDIGHED - som overgang til et nyt POSITIVT NIVEAU! Senere har jeg lært, at det vist nok hedder dialektik?
MEN den selvforherligende, der mener at vide alt - uden at have sat sig ind i nogetsomhelst....fuld af det psykiatere kalder PROJEKTIONER - forstår kun endimensionalt! Hvis man taler om en ting - så kan man ikke samtidigt tale om noget andet! Hvis man taler om hvor hvidt hvidt er - så skal man ikke blande sort ind i det - forklarede en senere kollega mig! Nå???
Men selvforherligende ensidighed kan måske anbefales, hvis man vil søge et fedt job! I en forhandling, hvor man "SÆLGER SIG SELV"! Så kan løgnen pludselig få enorm betydning! JEG ER DEN GODE, den dygtige - de andre de onde, de dumme... ....... MEN Pludseligt vendte mig nu mod det jeg en gang prøvede - at TILPASSE MIG ALLE ANDRES FORVENTNINGER til en KONFOMITET - hvor jeg helt mistede min personlighed! fordi jeg ville være lige så robotaftigt checket som de andre - smart tøj og anden overfladisk ydre begyndte langsomt at betyde mindre og mindre - jeg ville ikke bare være andres forventningers rolle....
Studenterkurset blev mere og mere noget jeg gjorde for at udvikle mig - end for at få en uddannelse!
Et andet resultat var dog også, at omgivelserne - fodboldvennerne - ja selv dem jeg gik på kursus med betragtede mig som ULTRA SÆR! Men omvendt begyndte det så småt at svare til min indre udvikling - jeg var ved at danne mit eget selv overfor andres forventninger...
Men det kræver MOD (som jeg havde lært det - via min fantastiske middelklassekammerat...!) Kort sagt: det studenterkursus blev mere en DANNELSESPROCES end en uddannelse... THE TURNING POINT!
Om jeg gik på studenterkursus for at få en studenterhue??? Selvfølgeligt ikke!!!!! Du må være skør! OG tro at livet er forbi her?
Comments