Det er svært at hedde "Kai". Fordi det ofte forbindes ofte med "at score". «At score mål er fodboldspillerens orgasme» - har bl. a. Morten Olsen sagt. I min hjemstavn SEBBER fik vi oprettet et drengehold under JBU - i 1960. Det var stort, at vi ikke bare spillede "selvorganiserede kampe" mod den lille naboby Staun - der iøvrigt aldrig mødte op som aftalt. Der var ikke drenge nok til at de kunne stille et hold!
Jeg fik en aftale med min fattige "derouterede" landarbejder(løse)far. Han tipsede i håb om at kunne blive befriet fra hans lønarbejderskæbne, men ellers vidste han ikke meget om fodbold. Aftalen var, at han ville give mig en krone pr. scoret mål! Efter første kamp mod Gundersted spurgte han: «Hvor mange mål scorede du så?» Jeg svarede: "10!"- vi vandt 19-0! Han var vantro - men han betalte! Men så da jeg ugen efter scorede 8 mål mod Vegger - vi vandt14-0! Så var det slut på aftalen! ........ Trods de mange scorede mål, så blev det alligevel de to «brændte straffespark» jeg nu symbolsk - 50-60 år efter - sidder og kan huske (af måske 20-25 sparkede straffespark). I 1960 mod Hornum, hvor jeg samtidig fik min første «fiber» og skød jeg lige på målmanden - anden gang var mod Nibe 2 i en ligyldig sommerkamp i 1969 - stolpe ud! Begge kampe endte uafgjort hhv. 2-2 og 1-1, så hvis.... De "brændte straffespark" blev på en måde "min skæbne" for resten af livet - hvor mange andre chancer også blev brændt....og jeg en overgang nærmest opfattede mit liv som gentagende fiaskoer - "brændte tændersgnislende straffespark"! En god veninde (min eneste ekskæreste) fik det dog rettet til "manglende succés i livet"! ------------------- En kvinde har jeg til gengæld aldrig «scoret»! Da jeg var blevet over 20 - og aldrig havde været sammen med en kvinde, så syntes kammeraterne, at det var dog for galt. «Er du mon bøsse?» De ville så ha' , at jeg skulle gøre "springet" ud i voksenverden. Jeg skulle drikke nogle øl, mens jeg blev instrueret om fremgangsmåden i "scoringen"! De havde fundet «et let offer»! Men enten var der noget galt med instruktionerne - og måske også forberedelsen? Eller måske var "ofret" alt andet end et offer? Eller så var der noget galt med mig! Jeg gik voldsomt lige på og hårdt - som instrueret. Men succés udeblev - for hun skubbede mig brutalt omkuld på det dansegulv, som jeg ellers aldrig vovede mig ud på - og pegede med en vred finger mod mig - idet hun råbte: «Tror du det er sådan det går til "brormand"?» "Brormand" var nok det værste udtryk ~ for det brugte min 18 år ældre søster til at nedgøre mig med! Jeg fik mig stablet op på usikre ben - og luskede så slukøret ned i et hjørne og prøvede "at gøre mig usynlig" - noget jeg også trænede i - i den skole, som jeg ikke fattede ret meget af af angst for at blive udpeget til overhøring!! Jeg var overbevist om, at sådan et pinligt udfald ville jeg aldrig gøre nogensinde igen! Hvor var det pinligt! Og sådan er det stort blevet! Selv om jeg dog været gift med den samme interessante kvinde i knap 25 år! Men hun har bestemt også haft sine problemer i livet - belemret med psykiatrisk diagnose, der til sidst undergravede vort samliv. Jeg vidste hvad jeg "gik ind til" og troede, at jeg kunne gøre en forskel! Men ak! - Det blev heller ikke nogen succés! Tværtimod! Og igen senere har jeg så minsandten også selv været scoret af en kæreste.... Nok den mest fantastiske kvinde jeg har mødt! Men...ulige alder og kultur gjorde også dette smukke forhold så besværligt - at det nu kun i min drømme! Det blev heller ikke nogen succés!
That's All! Mht. mig og kvinder - stort set....
For min skadelige virkning på kvinder er der givetvis nok stadig? Måske har den endog antaget en grusommere karakter? Jeg tror dog, at dette ifald er af mere ubevidst karakter? Hvorfor jeg mener, at jeg ikke rigtig kan gøre for det? Nej.... - Jeg øver ikke vold mod kvinder! - Jeg manipulerer ikke med kvinder! - Jeg bedrager ikke kvinder! - Jeg bagtaler ikke kvinder! - Jeg "stalker" ikke kvinder! - Jeg taler ikke grimt til og om kvinder! - Jeg er lyver ikke overfor kvinder!
Men - måske er jeg betydelig værre end det ovenstående overfor kvinder?
For på en eller anden måde har jeg nemlig "en evne" til at få kvinder til at skulle FORHOLDE SIG TIL SIG SELV! OG SÅ GÅR DET GALT! For det er tilsyneladende det mest grusomme, som man kan gøre mod en kvinde!? Nej det er ikke bare det, at hun ser sig selv i spejlet! Det fremmer kun en "naturlig" narcissisme! Nej, det er når de - ligesom «Alice i eventyrland» - skal over og se hvad der ligger bagved spejlet! Så går det galt! Bag spejlet ligger der åbenbart så meget fortidig rod - som de ikke kan holde ud at forholde sig til!?
Alle kvinder synes således - "inde i sig" - at have en slags "Pandoras box" med negative tåkrøllende erfaringer! FORTRÆNGNIGER - noget de i den grad har fortrudt at at de har gjort - at de er gået med til! Og åbnes der først for denne "box" - så er fanden altså løs!
Og så kan de ikke holde mig ud!
Alligevel synes jeg altså, at jeg ikke helt kan gøre for? Eller...? Sådan er det bare!
I always end up getting the BLUES!
Comments