top of page
  • Forfatters billedeKai Christiansen

HVOR ER KÆRLIGHEDEN? I EN TID DER DYRKER HAD OG DESTRUKTION?


Jeg tillader mig - som en ældre herre - at gentage noget om kærligheden, som jeg skrev første gang i 1995 (nyredigeret)!

Kærlighed er en opdagelses- og oplevelsesrejse i et andet væsen.

K Æ R L I G H E D E N - OG D Ø D E N! Skrevet til dem jeg Inderligt Holder af!

"Dit øje er dit legemes lys" (Lukas 11,33).

Nu sidder jeg igen og venter! Meget af mit liv er gået - med at VENTE! På foråret med lyset. Når det kommer griber ROSEN det i dens blade - og skyder op af den frosne jord! Hvor er den smuk! Den vil JEG ta'! Den vil JEG ha'! Den skal være min! JEG ta'r min kniv og skærer den over - ved halsen. BEGÆRLIGT bærer JEG den HJEM! Sætter den i kunstigt livsopretholdende vand! Hvor er den smuk!!! Dagligt berører JEG de smukke blade! Dufter til den! - Den lifligste smukkeste og skønneste ROSE JEG nogensinde har set og berørt!

Men ak! Få dage efter hænger ROSEN med hovedet! Lyset forsvinder langsomt ud af dens øjne! Øjnene dør langsomt ud! Dødssorte kanter danner sig på dens beskyttende blade, som skulle opfange det naturlige livgivende lys!

En "skønne dag" ER det - der var en liflig smuk og skøn duftende ROSE........SUK! - DØD! ..... Havde jeg dog blot FORSTÅET at lade den vokse i dens naturlige omgivelser - fjernet det ukrudt der begrænsede dens vækst, haft RESPEKT for dens enestående skønhed! Og med ANSVAR og OMSORG sørget for næring til denne smukke liflige duftende blomst! Så havde jeg kunnet beundre dens ynde! Indåndet dens strålende skønhed! Hver dag! Hvert år! Ligesom andre....også.. Men jeg havde ikke udviklet den fornødne VIDEN om ROSENS NATUR! Trist esse! ...... Er det det man forstår ved KÆRLIGHED? Næstekærlighed...? Som JEG i min egoistiske besidderske BEGÆRlighed ikke havde lært? - og derfor fjernede forudsætningerne for det SMUKKE? - forurenede det RENE? dræbte DET SKØNNE? Eliminerede ROSENS VÆREN! Ak.... .....og KÆRLIGHEDEN - til det NATURBETINGEDE LIV!

7 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page