top of page
  • Forfatters billedeKai Christiansen

HVAD VIL DU VÆRE? - HVAD KAN DU BLIVE?


Jeg har lært, at spørgsmålet: "Hvad ER du?" - ikke kan besvares med: "Et godt menneske!". Det kan ethvert fæhoved jo sige! Næeh man må HAVE en POSITION, der kan give en STATUS (=værdi). Megen kapital = stor status/værdi! Lønmodtager = værdi ud fra din løn. HAR du ingen løn ER du ikke meget værd! Vi HAVDE ikke megen værdi - og VAR således ikke meget værd - i "den gamle skole"!

En snevejrsdag, hvor der ikke kunne arbejdes - lige efter jul 1962 var der en forsamling i vor stue (se billedet): gårdmand Poul, arbejder Laurids, skovfoged Jørgensen og min far. Min far var ved at blive syg. Middelklassen synes, at det er ih så smukt - "plant et træ!" Min far havde plantet i 10-tusindvis - og nu var han døende (døde medio1967 - 66 år) - af samme grund som hin "Jens Vejmand'! Han nåede dog lige at få invalidepension bevilget af den stride kommune! Min mor havde dog lige arvet 3000 kr. fra hendes plejemor! "Hvad skal de dog bruges til?" - ville gårdmand Poul vide. "De skal bruges til at knægten kan få en uddannelse - det fik tøsen ikke (min 18 år ældre søster)! Han skal have realeksamen." Jeg har aldrig oplevet min bløde naive mor så fast i mælet - og gårdmand Poul var egentlig indbegrebet af den drøm der var totalt bristet for min forældre! Sådan talte hun norrmalt ikke til overordnede arbejdsgivere! "Gi' ham hellere en skovl - det er både billigere - og noget han kunne få brug for!" - var gårdmand Pouls ironiserende svar. Så gik min mor ud i køkkenet!

Det med at blive optaget på Nibe borger- og realskole var nu heller ikke så let. Jeg havde været sygehusindlagt og derfor ikke deltaget i den første prøve og med nød og næppe bestået den anden! Så førstelæreren måtte komme med en udtalelse. Her tror jeg, at det var min indsats på skolefodboldholdet, der reddede mig! Jeg kom der hver skrækkelige dag - i 3 år. Jeg blev mobbet - jeg måtte gøre op med mit bondesprog - og jeg fattede iøvrigt ikke en brik af hvad jeg lavede på den skole! Igen beskyttede fodboldkammerater og fodboldinteresserede lærere mig! Efter 2. real skulle de udvælges, der skulle i gymnasiet! Det lå i luften, at det var jeg ikke bare i nærheden af! Eksamener var en skrækkelig tid. Jeg prøvede at sige det, som jeg troede lærerne ville høre - men ramte oftest langt forbi! Den sidste uge på skolen var en af de skrækkeligste i mit hele liv! Jeg skulle have mindst mg- i skriftlig engelsk for at bestå! Min familie havde ikke haft råd til, at jeg skulle gå om. Og så var min fremtid at blive karl hos Poul - som iøvrigt mente, at jeg var uduelig som landmand! Så kom karakteren endelig: mg+! Jeg fald bare om! Jeg kunne ikke mere! Men som den eneste fra "den gamle skole" havde jeg nu realeksamen! Min naive mor overvurderede totalt værdien heraf!

Ved slutningen af realskolen havde vi haft erhvervsvejledning. En erhvervsvejleder spurgte: "Hvad vil du VÆRE?" Jeg anede ikke hvad jeg skulle sige? Men så røg det ud af mig: "Professionel fodboldspiller! (Den lokale Jørn Sørensen var lige blevet solgt til Metz!) - men så kom jeg til at tilføje: "Helst i Real Madrid!" (Målmandslegenden Henry From havde lige været i Sebber og vist en film med Real Madrid mod Eintracht Frankfurt). Nu vendte erhvervsvejlederen sig væk fra mig - og kiggede håbløst ud af vinduet! Han var sikker på, at jeg var megaloman rablende gal. Så blev han "professionel": "Jeg mener hvilket arbejde vil du søge indtil da?" Nu så jeg hans l "lærersjæl' og prøvede at svare - det jeg troede han gerne vil have: "Socialrådgiver!" - Det foresvævede mig nok, at så kunne jeg gøre noget for dem i "den gamle skole"! Men! Nu kiggede han igen ud af vinduet - og så en blanding af skuffet og arrig ud - inden han vendte sig kontant mod mig: "Det er du ikke moden nok til!" Tavshed. Jeg tog mod til mig og spurgte, hvad han mente, at jeg mon skulle gøre? "Du kunne jo søge job som kontorelev - lære at skrive på maskine, arkivere osv. - og blive mere moden!" ....... Jeg skrev nu ansøgninger om at blive kontorelev i hobetal Efter at have sendt ca. 30 afsted - uden at have fået nogen som helst respons, så gav jeg op! Men mine forældre havde ikke råd til at have mig gående og ringede til arbejdsformidlingen. Nu kom der en arbejdsformidler med kun to muligheder: Jeg kunne blive dropskoger i Støvring! Jeg kunne komme i læderhandlerlære i Espersens læderhandel, Bredegade 2, Ålborg - med arbejdsted i nu mondæne Hjelmerstald! Jeg valgte uden begejstring det sidste til 390 kr. om måneden (1965). Men jeg kunne altså ikke se fremtiden heri - så jeg bad om bare at blive svajer. Og det har et interessant aspekt! Det eneste jeg ved om min farfar er, at han var skomager i Ålborg - og gjorde min bedstemor gravid i 1899 - og nu kom jeg til at køre rundt til alle skomagerne i Ålborg! Et par år efter var de næsten alle nedlagt! Tilfældigt? Senere fik jeg så endelig et kontorjob - ved 5. udskrivningskreds - pga. en retfærdighedssøgende socialdemokrat, der fik ondt af mig og forbarmede sig. Det var ikke sidste gang, det kriterie skulle overgå mig! Men som jeg desværre også nok også følte lidt nedværdigende?

Jeg havde dog stadigt i hovedet, at jeg ville være professionel fodboldspiller! Så vha. en fantastisk middelklassekammerat - med al den selvtillid jeg ikke havde - så begav vi os på vej til Holland for egenpromovering. Jeg trænede lidt hos FC Oss uden større succes. Men på vej hjemad kørte vi så galt på hans Triumph i Rotenburg bei Wümme - mellem Bremen og Hamburg. Jeg fik tredobbelt kraniebrud - og troede egentlig at "det var det"! Men efter en måned på ryggen i Tyskland, så begyndte jeg at lære at gå igen osv. Og - mit sidste teenagerår blev et kolossalt vendepunkt i mit liv. Min uddannelse var gået fløjten - og jeg var nu nødt til at starte helt forfra med mit liv. INTET - var jeg!

4 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page