top of page
  • Forfatters billedeKai Christiansen

Elnor - min kære mor



I dag er det 25 år siden jeg måtte begrave den person, der har betydet allermest i og for mit liv - min kære mor, Elnor Margrethe Christensen (gift Christiansen, 1930) - født I 1906!

Iøvrigt på min fars fødselsdag!


Han ville i dag være blevet 117 år, hvis han havde levet!


Men den 9. juni i år var det præcis 50 år siden, at han døde!

Begges liv var hårdt - ikke mindst fordi de begge var "uægte børn" - men også fordi de voksede op - hhv. hos en bondeplejefamlie hinsides det meste, på Vive Hede - og hos mine dengang allerede gamle oldeforældre!

Da min bedstefar opdagede, at min bedstemor var blevet gravid, så stak han af til Sydamerika! Har aldrig hørt fra ham siden. Til gengæld døde min bedstemor to år efter fødslen af min mor - af tuberkulose, fordi hun selv levede under dårlige livsforhold! Og så blev hendes dengang to-årige datter adopteret!


Men som hendes "nye familie" - langt ude på Vive hede - altid sagde "Elnor skal have det lige så godt som vore egne!" - to døtre - Marie og Karen.


Sikkert rigtig nok - men hun lærte også, at "hun ikke var én af vore egne"!


Det kom til at præge hendes liv. Hun var utrolig naiv og stillede sig tilfreds med alt!


Og følte sig anderledes!

Min far, Harald gik det noget lignende - han var resultatet af min farmors tur til Aalborg lige før jul 1899. Min bedstemor, Petrea - løb på en eller anden måde ind i en skomager, der hed Christiansen!


Med et barn var den fattige, men dog statelige kvinde ikke længere "et godt parti" i Blenstrup iblandt ungersvendene! Så min far blev "afskibet" til min allerede den gang gamle oldeforældre!


Heraf mit Krogh mellemnavn!


Han fik en 1800-tals opdragelse. Skomageren forsvandt på en eller anden måde helt ud af al synsfelt!


Min bedstemor giftede sig herefter med en holden gårdmand, Guldbæk i Blenstrup - med hvem hun fik 5 børn! De så nok min far som - hmmh? - en slags "outsider"!


Han følte sig ihvertfald tilsidesat, men holdt meget af sin mor! Og alle besøgte ham til hans fødselsdag og fik stegte ål - som vi kun havde råd til fordi naboen - fisker Åge fangede dem! Det negative ved besøget var, at de alle gav udtryk for, at sådan som vi boede, dér kunne "man" da ikke bo! Vi burde da finde noget andet.


Men vi havde ikke andre muligheder!


Men det gjorde ondt! Rigtig ondt!

Mine forældre fattede ikke et kuk af det moderne samfund. Min far prøvede at sælge hans arbejdskraft som vejarbejder ved min fødsel. Og købe et mindre parcelhus I Dall. Men han kunne ikke klare det. Huset gik på tvangsauktion og vi røg på gaden!


Mine forældres liv var bondesamfundet - de var og blev bønder "inde i hovedet" - og her havde de også spillet fallit.


Og så var det som deres liv ophørte!

Da de således var fattige pressede de mig til det første det "bedste job" en tilkaldt arbejdsformidler kun tilbyde. Jeg kunne vælge mellem at blive dropskoger I Støvring - og komme i læderhandlerlære i en læderhandel - Hjelmerstald, Aalborg! Jeg valgte det sidste.


Det var ikke nogen succes - som så meget andet også i mit liv - og jeg endte som svajer - og! - kom i den funktion til at køre rundt med læder til alle skomagere i Aalborg!!!


Den symbolske betydning?


På jagt efter min fortid?


Eller.....?

Jeg ville egentlig være professionel fodboldspiller - helst I Real Madrid!


Ingen tog det alvorligt - selv om jævnaldrende Henning Jensen fra Nørresundby blev det senere!


Så prøvede en middelklassekammerat at hjælpe mig med at promovere mig i Holland, som dog på hjemturen i 1967 endte med et tredobbelt kraniebrud ved en motorcykelulykke i Rotenburg bei Wümme, Tyskland - og en måneds tids liggen fladt - og så lære at gå igen mv. - og restituere et par smadrede hjerneceller....der var I forvejen ikke mange ord i mit opvækstmiljø...skolen havde kun fyldt mig med skræk...


....Så set I bakspejlet er det måske alligevel logisk nok, at jeg tog en lang lang vej mod at uddanne mig i sociologi og filosofi på Københavns Universitet......


Som også langt langt fra har været den berømte "dans på roser"...

PS!


Og min 18 år ældre søster - som i ca. 40 år havde langet brød over disken I Brugsens bagerforretning som tillært, Kastetvej, Aalborg - døde 23/02-2002 - hendes mand Hans var allerede død I 1992!


Og da fertiliteten I denne gren af familien har været lig 0, så er jeg nu ladt alene tilbage.....

HISTORIEN TRÆNGER SIG PÅ!


I DAG!


...I got the blues!

2 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page