Jeg har tidligere skrevet om hvordan jeg som 19-årig havde fået dobbelt kraniebrud på en landevej ved Rotenburg bei Wümme i Tyskland - i et forsøg på at blive professionel fodboldspiller i Oss. Og efter at have været rekonvalecent i et halvt årstid, hvor jeg var kommet bagud med handelsskolen, så mistede jeg også mit job - og dermed min indtægt!
Og jeg orkede heller ikke længere at bo hos min mor i Sebberklosterskoven. Jeg ville væk! Så jeg mødte op på arbejdsformidlingen i Aalborg for at få et arbejde med indtægt! Næeh - det er ikke - jo et øjeblik! Jo - der var en mulighed for at blive du kunne blive gartnermedhjælper i Rungsted! Måske ikke lige det jeg havde tænkt mig! Men jeg kom da hjemmefra! Noget uigennemtænkt naivt!
MEN - der var to måneder til jeg forlod teenagertiden - og det "fremmede" virkede inciterende! Så afsted! Det var sen martsvinter 1968 - og jeg skulle bo sammen med en anden ung mand i en kold uopvarmet barak! Arbejdet var rent idiotarbejde. Jeg havde hjulpet min far med at smide kilovis af DDT ud i skoven til bekæmpelse af snudebiller. Det var jeg nu klar over ikke havde været så godt. Og nu gik jeg så og sprøjtede frugttræer med noget lignende! Gartneren forsikrede mig, at det var tæt på at være rent vand! "De rige i Rungsted" ville betale for hvad som helst - mente han! Da hans ægtefælle så lidt overraskende kom med et foreløbigt beløb for arbejdet efter 3 dage - så tænkte jeg, at nu kunne det altså være nok! Jeg kan ikke huske hvordan jeg fik fat i en taxa - men jeg var på vej hjem - via Rungsted station! Nu kom toget ikke lige med det samme - og dér kom han så gartneren med en medhjælper. Han kommanderende medhjælperen til at tage min kuffert og bringe den ned i hans bil - mens han holdt mig fast op mod stationsmuren! Derefter forsvandt de!
Jeg fandt så en telefonboks og ringede efter politiet! Det tog en pokkers tid inden de kom - vrantne og uvillige! De mente ikke det var et politiproblem - men en arbejdsretlig konflikt! De anså mig sikkert som ret umoden! Det havde jeg oplevet før! "Jamen han har da taget min kuffert!" - protesterede jeg. De kiggede lidt på hinanden - og så sagde den ene: "Godt så henter vi din kuffert - og du bliver her!" Det tog en pokkers tid inden de kom tilbage med min kuffert! Jeg sagde tak! Mens de bare gloede irriteret på mig - og bare gik deres vej! Jeg tog min kuffert - fandt et toilet - som jeg låste mig inde på - indtil toget kom! Jeg rystede af skræk for at de skulle komme tilbage! MEN snart var jeg på vej tilbage til Jylland med båden København - Aalborg! ....... Nu var jeg lige vidt! Men så hjalp min mor mig til et medhjælperjob hos den lokale gartner - som hun havde lavet rengøring og plukket jordbær for, mens min far var syg - og han var død året før - 1967 efter at have været uarbejdsdygtig i 5 år.
Medhjælperjobbet hos gartneren - hvor jeg med en ældre mand hjalp med at anrette haver, lægge fliser osv. - det var faktisk interessant nok - men jeg måtte jo finde noget med lidt mere fremtid i! ........ FORHOLDET TIL DAMER!
Mine kammerater på det lokale fodboldhold var glade for at jeg kom tilbage - og jeg var efterhånden i en tilstand, hvor jeg godt kunne spille lidt fodbold - selv om fysikken aldrig blev helt den samme. Efter at have ligget fladt efter min ulykke havde jeg skulle starte helt forfra med bare at lære at gå igen ! Men kammeraterne var nu efter mig! Det kunne da ikke passe, at jeg var over 20 år - og ikke havde været sammen med en dame!? Var jeg måske "bøsse"? Om lørdagen arrangerede fodboldklubben ofte bondebal på "Søløven"! Så vennerne havde fundet en pige, som de opfattede som "let"! Og så blev jeg ellers manuduceret i hvad jeg skulle gøre! Først skulle jeg drikke fem øl - så skulle jeg tage en dyb indånding - og så var det ellers bare "håret tilbage - stiv pik - og så fremad"! Min bedste kammerat havde forberedt hans forældres sommerhus til afslutningen på den forventede seance! Jeg turde slet ikke invitere en pige med hjem - fordi vi var så fattige! Tænk hvis hun så spurgte: "Hvor er toilettet?" Og jeg så måtte sige:"Her er noget brunt toiletpapir og en lommelygte - og så er der 100 m over i skoven! Nej det turde jeg da slet ikke!
Så jeg forsøgte at udføre den anviste handling.... Men jeg har nok aldrig været god til at realisere andres ideer til handling.... For den formodet "lette pige" var ikke imponeret over mit udfald - istedet satte hun begge hænder i brystet på mig, så jeg røg omkuld på dansegulvet - hun gloede ondt på mig og sagde: "Tror du, at det er sådan det går til, brormand!"..... Jeg har aldrig været så nedgjort flov - og luskede nedtrykt ned i et diskret hjørne....og bagefter skamfuld hjem! Jeg lovede mig selv aldrig nogensinde at ville indgå i sådan noget igen! OG På det tidspunkt var det svært at finde noget som helst, der kunne understøtte min selvtillid! Og livet lå trods alt foran!
コメント