top of page
  • Forfatters billedeKai Christiansen

DEN SVÆRE FAGRE VOKSNE VERDEN! - III


Jeg forlod teenagertiden med en tilværelse i spåner. Min kære kærlige moder havde villet mig det så godt - hun havde ofret sig - arbejdet og ikke købt tøj eller andet til sig selv for at jeg kunne få en uddannelse - så jeg ikke skulle komme til at gå og hænge med hovedet - som min gamle far - for hvem livet var og blev en fiasko! Men Jeg havde ikke engang egnet mig til folkeskolen! Og jeg var kun kommet i Realskole fordi min mor ville det - og overlæreren havde forbarmet sig over mig - skønt jeg ikke havde bestået prøven hertil - jeg havde været gruelig syg - troede jeg. Selv om det nok kun betød at jeg var kommet i puberteten - fejldiagnosticeret af "Doktor Hjælpeløs"! Jeg troede jeg havde fået kræft - som naboens Inge Margrethe, som kun blev 16 år. OG Den dag der bliver en konkurrence om danmarkshistoriens dårligste realeksamen - så stiller jeg gerne op! INGEN - absolut INGEN - og da slet ikke lærerne kunne forestille sig, at jeg skulle i gymnasiet - da vi blev splittet op efter 2. real. Jeg var iblandt D E I K K E E G N E D E ! Mit forsøg på en kontoruddannelse var slået fejl! Min drøm om en fodboldkarriere var endt på en landevej i Tyskland! Det hele virkede som "en negativ social arv"! Fra mine forældre! ........ Og nu sad jeg så overfor rektoren for Studenterkursus i Aalborg - og ventede på den værste følelse af alle - afvisning! Frk. Dorthea Gluud var en spøjs ældre dame! Jeg lærte hurtigt hendes yndlingsudtryk: "sandt for dyden!" Og hun var en "rigtig Frøken" - med en plejesøn, der fulgte hende i tykt og tyndt. De havde sommerhus tæt på hvor jeg var opvokset - levede tæt sammen - og jeg tror faktisk de døde på næsten samme tid - og blev begravet i samme grav på Sebber Kirkegård! På en eller anden måde, så har jeg altid mødt mennesker som forbarmede sig over mig - fordi de anså mig som "et sølle skrog", der ikke kunne klare sig selv - uden hjælp! Frk. Gluud var på mange måder en utålelig person - men hun havde bestemt også et stort hjerte! Og min totalt gammeldags mor havde jo lært mig, at jeg skulle bukke for alle øvrighedspersoner - hvilket på forhånd fik mig til at virke totalt latterlig! Så først holdt frk. GLUUD en belærende tale - hvor hun så til sidst erklærede, at jeg hermed var optaget på Aalborg Studenterkursus i Danmarksgade, Aalborg - de næste to år! For mig kom det nærmest som et chok! Det havde jeg godt nok ikke regnet med! Og egentlig gjorde det ikke min verden lettere! For hvad pokker skulle jeg leve af imens? Jeg kunne bo hos min søster i deres børneværelse - som de næppe fik brug for - og spise deres mad - det skulle jeg blot give 100 kr. månedligt for.... Det var en god basis....! Min svoger havde derudover sørget for, at jeg fik et motorcykelkørekort - og selv havde jeg så på en eller anden måde sparet sammen til en brugt scooter - Vespa Gran Sport - som også han og min søster havde haft! Arbejdsmæssigt var det til gengæld lidt skidt - jeg havde midlertidigt haft et lokalt gartnermedhjælperjob - men det var ikke fast - så jeg begyndte nu at se i avisen efter hvem der skulle have luget roer, plukket jordbær osv. - som endte med et sommerferiejob på Aalborg Eternitfabrik... Min mors drøm havde været, at jeg ville få en stor gård hvor hun og min far kunne komme på aftægt...tjah! Jeg arbejdede så også en overgang for en bedre stillet landmand - hvor jeg fik lov at køre traktoren i 10 minutter, på "Eternitten" fik jeg lov at køre truck'en i 5 minutter - ja selv hos gartneren var skudsmålet: "DUER IKKE"! Landmanden jeg lugede roer for påstod, at jeg ikke kunne se forskel på roer og ukrudt...! Og min bedste vens forældre mente, at jeg gennem min ukulturelle eksistens blokerede hans udvikling, hvorfor de forbød hans samvær med mig .... Tjah? Og så var det, at jeg prøvede, at slå mig sammen med min senere lidt yngre kommende svoger - vi skulle gøre noget jeg kunne klare mig i - vi skulle tage dommereksamen i fodbold! Det formåede han så ikke - men i løbet af et par vintermåneder lykkedes det mig, at blive eksamineret fodbolddommer. Det var ikke meget det gav - 20 kr - men 5 kampe om måneden - og jeg havde til min husleje! Og oveni fik jeg så kørselsgodtgørelse - og her fik jeg biltaksten - selv om jeg kørte på scooter - der kunne køre op må 25 kilometer på literen! Det var dog ikke tilstrækkeligt til alle mine udgifter! Så under studiet arbejdede jeg også som landmålermedhjælper ....men efter en kold dag - efterfulgt af et varmt klasselokale - det var aldeles søvnfremkaldende...så det måtte jeg opgive.... Disse to år 1969-1970....var nogle mærkelige år - fra at være ydmyg, ja nærmest selvudslettende - så ændrede jeg helt personlighed.... Jeg har altid været anset som et mærkeligt menneske - jeg var ikke ham fodboldkammeraterne tog med på kroen - jeg var ikke ham der svingede pigerne til lørdagsfesten på "Søløven".... Allerede i Realskolen var jeg nødt til at begynde at "tale fint" så jeg ikke måtte sige "A" mere - og nu begyndte jeg, så at læse alt andet end det jeg formodedes og abonnerede bl. a. "på politisk revy" (hidtil havde jeg kun læst sport! og enkelte cowboyderhistorier). Jeg holdt op med at gå i "pænt tøj"...og identificerede mig med 1960'ernes studenteroprør..... Jeg blev hjemløs.....! Middelklassen mente, at jeg var en "vadmelsunge" uden kultur, der nedbrød deres poder.... og den arbejderklasse som jeg var vokset op i - så mig nu som en skabehals - "Skegmas" kaldte nogle arbejdere mig nedsættende! - på et af mine mange jobs for at kunne forsørge mig og mine.... ALLE TOG AFSTAND! JEG HØRTE INGENSTEDS HJEMME!

Alle reaktioner: 12Maria Watt Hermansen, Lise Lotte Hermansen og 10 andre

5 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page